21-06-2006

Næste side   Printervenlig version

Fastholdelse af medlemmer

Frafald er uundgåeligt, men et mindre frafald er opnåeligt.

Mange foreninger slider med frafald af medlemmer. Nogle foreninger slider også med det at rekruttere medlemmer og har derfor problemet i begge ender.

Ofte er det sådan at nye medlemmer er unge mennesker som tilhører en meget forskellig generation end den voksne generation vi voksne tilhører i dag. Samfundet, familien og mange sociale grundpiller har forandret sig meget mere en det vi i "gamle dage" beskrev som generationskløften. De unge mennesker i dag har en baggrund, en social følelse og en familiebaggrund som ofte kan være svært forskellig fra det vi voksne af i dag kender så godt. Derfor skal der andre ting til at fastholde denne gruppe af nye medlemmer. Det har sig nemlig sådan at denne generationskløft naturlig bliver større og større i takt med verdens- og teknologiens udvikling, som jo accelererer det vi i dag syns er meget, men som helt sikkert vil fortsætte på sammen måde og blive endnu mere i senere generationer.

Basale behov.

Nu har det sig sådan med os mennesker at der er nogle basale behov som trolig aldrig vil forandre sig. Et af de her basale behov er for eksempel tryghed. Vi kan være rimelig sikker på at de fleste mennesker deles om interessen i at føle sig tryg. Derfor bliver også dette en af de naturlige grundpiller vi skal satse på under forsøget på at fastholde medlemmer. Faste rammer er også noget vi mennesker er fælles om at befinde os godt i - tryghed og faste rammer. Jeg vil nu forsøge at finde nogle af de ting vi mennesker ofte har en fælles holdning til, og måske på et senere tidspunkt vil jeg forsøge at finde de specifikke genereationsbestemte fællestræk, selv om jeg mener at det er nok at finde de ting vi har fælles på tværs af generationer og på tværs af alle typer sociale forhold.

Venner.

Det at have venner er vigtig for os. Vi vil gerne have venner der hvor vi opholder os, i skolen, i fritidsordningen, i nærmiljøet og også i de klubber og foreninger vi er medlemmer i. Dette er et svært vigtig element i de flestes tilværelse og det er vel også svært få som trives i en flok hvor man ikke har venner. Oftest får vi venner enten ved at der er mange andre fællestræk end lige det som er absolut nødvendig for at dyrke samme idræt eller sport. Enten det, eller at der findes andre medlemmer som har en sådan åben karakter og er af en sådan imødekommende type at det også kan lade sig gøre på tværs af generationer og andre store forskelligheder.

Definerede opgaver.

Når man tænker efter så finder man ud af at det er vigtigt at foreninger har en aktiv politik på dette område. Det nytter ikke noget at det er en og samme person som varetager alle behov. Er det noget vi mennesker har svært ved, så er det personer som skifter hat hele tiden. (At skifte hat betyder at en person påtager sig mange opgaver; i det ene øjeblik er han træner, i det næste øjeblik er han instruktør, afløst af et kort øjeblik som bestyrelsesmedlem, vagt, banekommandør og kaffekoger osv. og man siger at han skifter hat - trænerhat, instruktørhat ...) Det ville også være misbrug af ressourcepersoner at tillægge dem alle foreningens opgaver og derved også køre dem træt. Også de her personer har brug for tryghed og faste rammer og at have en rolle hvori de kan føle sig sikker, tryg og velfungerende.

Maslows behovspyramide. (Klik for stort billede)

Maslows behovspyramide Vi kommer vel ikke udenom at nævne Maslows behovspyramide, selv om verden ifølge min egen opfatning aldrig har været hverken trekantet eller firkantet, men snarere rund og nogenlunde flad. Men selv om Maslows behovspyramide er noget af det mest snæversynede forsøg på at beskrive menneskets behov, så indeholder den alligevel en vigtig brøkdel af de elementer vi mennesker har behov for. Og kikker vi nærmere på den så vil vi hurtig kunne erkende at en forening, hvad enten det er en skytteforening eller en anden idrætsforening, vil kunne komme til at dække behov fra nederst til øverst i denne pyramide; både mangelbehov og udviklingsbehov.

Jeg skal ikke komme så meget ind på hvad jeg mener er mangelfuldt med denne så populære pyramide, men jeg kan kort nævne at man kan folde den ud og sætte den med modsat fortegn. Den omhandler det at tage i mod, og på den man folder ud vil jeg tage de samme behov, men behovet for at give det samme - behov for at give tryghed, behov for at give varme osv. Og så kan man jo folde de to ud endnu en gang og være i opposition til hver enkelt ting. Nu har du allerede fire sådanne pyramider og det begynder at ligne en stjerne. Folder man den mange nok ganger ud og udfylder med behov, så vil der til sidst være så mange at den næsten er rund. Men nok om det.

Livsstils-segmenter

Livsstilsegmenter Man har også forsøgt at inddele mennesker i en cirkel, den såkaldte RISC cirkel, eller livsstils-segmenter, men man vil før eller siden finde ud af at vi mennesker er for komplekse til at lade os inddele i noget så banalt som nogle få segmenter, for vi indeholder alt for meget på samme tid. Denne inddeling resulterede da også i at de fleste havner i grænseområdet mellem alle segmenter.

Det er nogle få grundlæggende ting vi har behov for. Jeg kan nævne varme, tryghed, fællesskab og individualitet. En forening skal kunne indeholde så meget af hvert element som overhovedet mulig for at kunne holde på sine medlemmer.

At jeg nævner de her modeller for så senere at argumentere mod dem, har sin årsag i at vi ikke kan komme videre uden først at kende nogle af de basale behov vi mennesker har, samtidig som jeg heller ikke vil at nogen skal tro at de her modeller beskriver den fulde helhed. Forkæmpere for modellerne vil selvsagt argumentere for at de beskriver en helhed, men helheden er mindre og mere kompliceret end som sådan.

Det første møde. Præsentationen.

Så, hvor skal vi tage fat? Det skal vi selvsagt ved et nyt medlems første møde med foreningen. Det er dette møde som senere vil give grundlag for dette nye individs tilknytning til klubben eller foreningen. Vi vil at nye mennesker skal føle sig hjemme hurtigst mulig. Og hvordan gør vi det? Det er vel typisk for den tid vi lever i, at det er nødvendig at stille et sådan spørgsmål. Vi tager selvsagt i mod det nye medlem ved at præsentere os, fortælle om os selv og foreningen, vise lokaliteterne og så også give det nye medlem skriftligt materiale sådan at det er mulig at læse dette efter at de er kommet hjem. Det første møde er for de fleste overvældende og det er svært at huske alt sammen bagefter. Alt dette samtidig som vi også viser interesse for dette nye menneske som er kommet ind ad døren og spørger til hvordan han/hun har hørt om os, hvem de er, hvor de bor m.v.

Identifikation.

Desuden bør der være tilgængelige billeder med navn og eventuelt telefonnummer på alle medlemmer. De medlemmer som har specielle funktioner i foreningen skal også opstilles sådan at de er let genkendelige med deres funktion, formand, kasserer, træner, instruktør osv. Det er også en fordel at dette materiale kan tages med hjem, findes på Internet eller lignende.

Opgaver og tilhørighed.

Der bør være opgaver til alle, sådan at ingen føler sig overflødige og at foreningen også kan trække på de resurser der vitterlig er. En forening har brug for meget mere end en formand, kasserer, træner og alle de andre mere eller mindre traditionelle opgaver. Der er brug for nogen til at rydde, til at holde orden på skiver, på ammunition, til at være reserve mor og reserve far, eller kontaktpersoner om vi hellere vil kalde det det. Der er utrolig mange opgaver både for nye og ældre medlemmer dersom man bare tænker efter. Og intet siger at en person skal have den samme opgave hele tiden, man kan veksle og køre i en form for turnus ordning alt efter som behovet er der. Og ingen siger at nye medlemmer skal gå til hånde for de ældre medlemmer, tvært i mod, alle skal have roller som også er givende og oplærende i dette med hvordan en forening bliver styret og vedligeholdt i det daglige. Det hele skulle gerne resultere i at alle medlemmer får lyst til at gøre noget til gengæld for foreningen. Og på den måde vil man også få den gode gratis reklame at medlemmet også fortæller andre, venner og bekendte, med begejstring om den gode forening han, eller hun, er medlem af.

Kommunikation - Opslagstavle.

Jeg har så vidt været inde på dette med billeder af medlemmer og funktionsoplysninger omkring de som har specielle opgaver. Enhver forening bør have en opslagstavle og en redaktør for opslagstavlen. Da alle medlemmer sjælden er til stede på samme tid, så vil en sådan opslagstavle være det eneste og det bedste alternativ for at holde informationsstrømmen ved lige og sikre sig at alle medlemmer har den samme mulighed for at holde sig orienteret om de mere vigtige ting som sker i foreningens daglige liv. Der bør være opslag omkring fælles transport dersom foreningen har tilholdssted ved forskellige lokaliteter, eller ved stævnedeltagelse. Der bør være de vigtigste telefonnumre, datoer på stævner, køb/salg, oplysninger om sammenkomster osv. På opslagstavlen kan man også give oplysninger om nye medlemmer, gerne også med billede og en velkomst. De ældre vil nok ofte allerede være klar over hvem som er nye og hvem som ikke er det, men alle nye og de som ikke er så nye har ofte ikke en chance til å vide hvem som er en gammel traver i foreningen og hvem som er nye og måske trænger til en hjælpende hånd eller bare nogen at snakke med.

Samtale, venskab.

En forening, som en skytteforening, bør have afsat tid til samtale/samvær både før og efter skydning. Det nytter ikke noget at medlemmer generelt kommer og skyder sine skud og så går igen. Selvsagt er der situationer hvor man ikke har tid til andet, men hovedbegrundelsen for at medlemmer kommer og går på en sådan måde er at der intet er som lokker dem til at blive tilbage de minutter det tager at få sig en hyggelig snak.

Synlighed.

Vagter, trænere, instruktører, banekommandører mm. skal være synlige. Ingen skal være i tvivl om hvor de skal henvende sig i forhold som vedrører de funktioner disse personer varetager. De skal være så synlige at ingen er i tvivl. Dragter og/eller emblemer skal tydelig udskille disse fra de øvrige medlemmer.

Startpakke.

Og når vi nu snakker om emblemer, så kan jeg nævne at alle nye medlemmer bør få en startpakke, med for eksempel foreningens vedtægter, sikkerhedsbestemmelser, den første instruktion i skriftlig form, Skyttebogen, en orientering om discipliner, om vedligehold, om bestyrelsen og som allerede nævnt - billeder af alle sammen. Det jeg ikke har nævnt er emblemer, nåler, jakkemerker eller lignende. Et af vores behov er tilhørighed, det at tilhøre noget som ikke alle andre tilhører. Dette med et foreningsemblem som medlemmet har lyst til at bære i al offentlighed, det er noget af den bedste reklame en forening kan have, og det vil også være debatskabende hver gang medlemmet møder mennesker som måske kunne være interesseret i den samme sport. Det viser sig ofte at nye medlemmer kommer fordi de har været i kontakt med en person som allerede er skytte.

Vi er ambassadører.

Vi er alle sammen ambassadører for vores egen forening og sport, - eller vi burde være det. Sådanne emblemer vil også påminde medlemmet selv om tilhørighedsforholdet i det daglige, hvad enten det bæres på jakken eller står hjemme på hylden. Man vil konstant blive påmindet om ens kammerater nede i foreningen og det vil medføre at vi ikke bliver glemt i den daglige travlhed. Sådanne rekvisits har nemlig to gode funktioner og de bør selvsagt være gratis. De tjener sig selv ind igen mangfoldig og de opfordrer til diskussion. En sådan velkomstpakke bør også indeholde mere end praktiske oplysninger og emblemer. Foreningens forskellige politikker bør også vedlægges. Alkoholpolitik, rygepolitik, børne- & ungdomspolitik, og flere. Der bør også være en pjece om hvad medlemmet kan forvente af foreningen og hvad foreningen forventer af medlemmet.

Diskussion hjemmenfra.

Der bør være en mulighed for diskussion også hjemmefra. En e-mail diskussion gruppe er en god løsning. Der kan man diskutere og stille spørgsmål helt frit. Og derved aflaster man også formanden eller andre med helt specielle opgaver. For det er ikke nødvendig at ringe til denne hver eneste gang der er et problem. Mange problem kan løses af andre erfarne medlemmer også, og en sådan gruppe vil kunne aflaste og samtidig være kontakt skabende også udenfor træningstiden.

Intern kommunikation.

En fejl jeg svært ofte ser er den manglende information mellem bestyrelse og de menige medlemmer. Ofte er det sådan at man hører om bestyrelsen til generalforsamlingen og derefter aller højst i et forkortet månedsbrev eller referat. Dette er særdeles utilfredsstillende. Bestyrelsesmøder bør være åbne for alle interesserede, men uden taleret og uden stemmeret. Bestyrelsesmøder bør også indeholde som et sidste punkt på dagsorden "Ordet er frit" hvor alle tilstedeværende har taleret. Denne envejskommunikation som det efterhånden har blevet tradition for, er kun af det onde. Og når man desuden har afstumpet denne envejskommunikation til en-liniers referater, er grænsen for det acceptable allerede overskredet.

Opslagstavlen skal også her bruges til flittig information frem og tilbage. Dette gælder også for forskellige udvalg dersom foreningen har sådanne.

Visionsdage.

En forening bør også have afsat tid i kalenderen til såkaldte Visionsdage, eller Foreningsdage. Her kan alle få mulighed for at udtale sig om henholdsvis positive og negative ting i foreningen. Samtale på tværs af grupperinger skaber forståelse, derfor er en foreningsdag, hvor alle bliver inviteret, et godt fundament for at øge trivslen, engagementet og medansvaret for foreningen for alle interesserede. Når Visionsdagen er slut, har deltagerne i fællesskab besluttet, hvilke satsningsområder, der fremover skal arbejdes med og hvem der skal stå for det.

Stop flugten!

Der er mange andre elementer som også er skyld i medlemsflugt. For det er jo det medlemmerne egentlig gør. De flygter. Og da er der noget de flygter fra. En forening bør lægge store resourser ind på at finde ud af hvad det er der gør at hvert enkelt medlem flygter derfra. Ofte er det for sent at komme i en konstruktiv debat med medlemmet efter at flugten har skedt. Det er derfor så megen vægt skal lægges på Visionsdager. Her har man endnu chancen for at både få dette belyst og chancen til at gøre noget ved det,- før det er for sent.

Jeg kan give nogle bud på hvorfor medlemmer i en skydeforening kan tage flugten i tillæg til alle de momenter jeg har nævnt tidligere i teksten.

Tab af glæde og for megen pligt.

Vi oplever alt for ofte at idrætten bliver for alvorlig. Da bliver den til en byrde og en pligt.

For stor ensidighed og for lidt variation

Mennesker har varierende behov som bør tilfredsstilles.

For tidlig specialisering.

Dette resulterer i ensidig fysisk og mental belastning og har sammenhæng med de to forrige og fører uvilkårlig til at medlemmet kører træt i det hele.

For tidlig- for megen- for alvorlige konkurrencer.

Noget er godt og for meget er skidt. Det resulterer i udbrændthed.

For tidlig succes

Ofte registrerer man at mange unge føler sig udbrændt fordi successen kommer for hurtigt. Trænere og forældre bremser ikke nok. De unge setter sig for høje mål, oplever for langsom fremgang og holder op. Idræt skal først og fremst være en leg for de unge. Selvsagt kan gode trænere og instruktører træne de unge mennesker op til at blive elite-udøvre, men det vi bør satse på er at de trives med sporten og at de dyrker den hensigtsmessig og på en sådan måde at de har mulighed for at nå eliteniveuet når, og dersom, de ønsker det i voksen alder.

Pres

Ofte oplever medlemmet for højt pres og for høje forventninger og til sidst oplever de at dette også kommer fra dem selv. Da er vejen til flugt ikke lang. Dette er en stor opgave for både forældre, trænere og andre medlemmer. Jeg har oplevet specielt forældre, men også nogle trænere (dog ikke trænere og instruktører indenfor skydning endnu) som burde bremse sig selv meget med hensyn til at skabe forventninger.

For megen træning

Mange tænker at jo mere de træner des bedre. Man skal også huske at hvile og at bygge sig op. En kombination af for megen træning og ensidig træning giver et dårlig resultat.

Ingen helhedstræning

Dersom skytten har dette som eneste aktivitet, bliver det mindre og mindre spændende og behovet for uddannelse, et andet socialt liv, og en tilværelse som er mere integreret i samfundet, mere og mere påtrængende. Derfor bør foreningen spænde over mere end kun praktisk og teoretisk skydning. Dette ser man giver udslag i enkelte forsøg på at tilrettelægge fester, diskotek, bordtennis, billard og andet som helt falder udenfor det foreningen driver med til daglig. I de her tilfælde har man godt nok opdaget foreningens ensidighed og manglende alsidighed, men ikke magtet at gøre noget ved dette; ikke andet end at bevæge sig ind på andre foreningers og klubbers område uden at være kvalificeret til at dyrke de her andre grene eller det at arrangere sådanne sammenkomster. Vi snakker tit om at det tager kortere tid at lære noget korrekt, indenfor skydning, end det tager at forandre på dårlige vaner. Alligevel ser vi nogle steder at foreninger tilbyder sine medlemmer aktiviteter og andre sportsgrene uden selv at have de fornødne kvalifikationer indenfor de fremmede sportsgrene eller arrangementer. Det er fint at man indser at ens egen forening ikke kan tilbyde den ønskelige alsidighed, men hvorfor tager man ikke kontakt med de foreninger som driver med sådanne aktiviteter i det daglige og laver en gensidig samarbejdsaftale? Så kunne man have dage hvor medlemmer i en forening gandske gratis kunne besøge en anden forening og samtidig få kvalificeret vejledning og instruktion.

Forestil dig Motionsklubben Danmark bliver kontaktet af Pistolklubben Sjælland. Motionsklubben får lov til at gæste Pistolklubben x antal gange i året og ganske gratis modtage instruktion fra vores velkvalificerede instruktører og trænere og få lov til at skyde de aftener. Pistolklubben får ligeledes lov til at besøge Motionsklubben og også ganske gratis modtage instruktion og vejledning af velkvalificerede trænere og instruktører der. Dette er blot et eksempel.

Samarbejde er ordet og Samarbejde er den magiske nøgle .

Samarbejd!

Næste side   Printervenlig version

Af Arne Flåten. © 2003-2006