Næste side    Printervenlig version

At måle progression.

Når man skyder, når man instruerer eller træner, så er man tit i den situation at man gerne vil måle fremgang i skyttens færdigheder. Dette er egentlig ikke nogen nem opgave. Det gør det ikke særlig nemmere at man rent faktisk ikke kan benytte de samme metoder på alle skytte. I konkurrencesituationen er det jo nemt nok, for der er det kun slutresultatet som tæller. Den med størst pointtal vinder og er bedst. Men dette med at måle på fremgang er desværre ikke noget der er lige så nemt. Der er mange faktorer som spiller ind. Derfor har jeg sat mig for at udvikle 3 metoder hvori man kan måle på i alle fald 3 grupper af skytte. I klubsammenhæng har det været almindelig at man noterer skyttens resultater igennem en sæson og ser på højeste og laveste pointtal. Men det viser egentlig ikke noget som helst. Man kan ikke en gang se om der er en god skytte ved at blive til. Det viser heller ikke hvornår en skytte har behov for en bedre træner, eller har stagneret af andre årsager, eller har nået maksimum af hvad denne skytte kan præstere.

Nybegyndere

Det er forholdsvis nemt at vise fremgang hos nybegyndere. En god og nem metode for at måle denne er at tage de tre første skydninger i en periode og udregne gennemsnittet på dem, samt at tage de tre sidste resultater i samme periode og udregne gennemsnittet på disse også. Forskellen på de to gennemsnit vil være et tilstrækkeligt mål på fremgangen.

Eksemplevis vil følgende resultater hos en nybegynder
Nybegynder
Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
Point 173 215 207 215 244 248 254 268 242 265 253
Snit 198   253

vise at gennemsnittet af de først tre skydninger er 198 og gennemsnittet af de tre sidste er 253. Forskellen er 55 og det giver et tilstrækkelig billede af fremgangen.

Den øvede skytte.

Hos den øvede skytte er det noget sværere at måle på fremgangen. Men noget af det samme kan benyttes. Den øvede skytte har fortsat mange af de fejl som har med grundprincipperne at gøre og de negative faktorer som kan præge en dygtig/elite skytte gemmer sig fortsat bag ved disse fejl og kommer endnu ikke til sit fulde udtryk.

Under vises en tabel over en øvet skytte som kan være eksempel på vores videre beregninger.

Den øvede skytte
Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Point 264 274 283 273 280 280 269 275 275 277 285 282
Snit   274                 281  

Det næste vi gør er at regne ud gennemsnittet på de tre næste point, som vist i tabellen nedenfor:

Den øvede skytte
Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Point 264 274 283 273 280 280 269 275 275 277 285 282
Snit   274 277             279 281  

Sådan fortsætter vi indtil vi har alle gennemsnit sådan som i tabellen nedenfor:

Den øvede skytte
Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Point 264 274 283 273 280 280 269 275 275 277 285 282
Snit   274 277 279 278 276 275 273 276 279 281  

Tegner vi dette op i et diagram, noget som er det første man gør med alle sådanne resultater, så vil det se sådan ud:

Diagram over snit

Det er godt nok nemmere at se fremgangen i denne kurven end det er det dersom vi havde tegnet kurven over point. Det øvede øje kan se at der er en fremgang, men det kan være svært at se for den som ikke har træning i at se på tal og kurver. Hældigvis har vi metoder vi kan bruge for at tydeliggøre dette med tal. Hvad enten vi benytter metoden direkte på råmaterialet (points) eller på vores mere udglattede kurve på figuren, vil dette vise os nogenlunde det samme. (Det vil vise større fremgang ved brug direkte på grovdata.) Jeg viser her resultatet fra en korrelations og regressions udregning på det udjævnede resultat og nu er man ikke mere i tvivl om der sker en forbedring eller modsat. Graden af forbedring viser sig at være ca. 0,8 point for hver skydning dersom man regner på rådata og ca. 0,3 dersom man regner på gennemsnittene. Det første er mere korrekt, men er samtidig mindre oversigtlig og mere følsomt for udsving. Man skal også tage i betragtning at de viste resultater bærer stærkt preg af ikke at være liniære. I virkeligheden ville jeg nok have brugt resultaterne fra uge 7 til 12 for at se formens udvikling de sidste 6 uger. Her viser nemlig resultaterne en stærk tendens til liniaritet y = 277.17 + 2.77(x - 3.50) med en korrelationskoeffesient på 0.91, som er meget tæt på +1. Det vil sige at i denne perioden på 6 uger øger pointsummen med ca. 2,8 pr. uge.

Her er en kalkulator jeg har fundet på www og som jeg kopierede til brug for dette. Link til kalkulator

Den gode og eliteskytten

Hos disse skytte er der helt andre fejl som præger resultatet. Nu er alle begynderfejl væk og samtidig er der heller ikke særlig stor sprædning på resultaterne. Man kan ikke længer måle fremgang på samme måde som ved de andre skytte. Det er nu de psyiske forhold samt følsomhed for ydre påvirkninger, formkurve osv. spiller en større rolle. Disse ting indvirker selvsagt også på de andre skytte, men de gemmer sig bagved de større fejl som har større konsekvenser.

Eliteskytten skal vide hvor hans skud rammer. Det er en forudsætning for at han kan både se sine egne fejl og rette op på disse. Han skal også have en god samling på sine skud. Ud fra dette og det forgående har jeg udarbejdet en metode hvor også eliteskytten kan måle fremgang.

AQ-Testen (Arne's Quality Test)

Dette går ud på at trække flere elementer ind i målingene foruden ren pointregistrering. Skiven inddeles i 4 kvadranter hvor 10-eren er fredet. Efter at skuddet er afgivet gætter skytten hvor skuddet ramte - kvadrant og point. Er skytten så god at det er for lidt med 4 kvadranter laver man bare om på øvelsen og bruger det antal sektorer man finder gavnlig.

  1. Gæt på korrekt kvadrant giver +5 point.
  2. Gæt i nabokvadrant giver -5 point.
  3. Gæt i modsat kvadrant giver -10 point.
  4. Korrekt gæt på 10-er giver +10 point.
  5. Forkert gæt på 10-er giver -10 point.
  6. Korrekt point i korrekt kvadrant giver +5 point.
  7. Forkert gæt på point i korrekt kvadrant giver forskellen i minus point. (Man gætter en 9-er og det ramte en 8-er giver 8-1=7 point. I tillæg kommer point fra pkt.1)
  8. Til sidst tager man det bedste skud og trækker fra det dårligste, ganger dette med 10 og giver svaret i minuspoints.
  9. Den reelle poengsum lægges til.

Skytten har nu en pointsum som reflekterer både den reelle pointsum samt hans færdigheder når det gælder at objektivt vurdere sin egen skydning. Manglende objektivitet graderes nedad samt at spredningen på bedste og dårligste skud også reflekteres. En samling sådanne data over en tidsperiode vurdert på samme måde som vurderingen af den øvede skytte, vil give denne skytte et godt billede af sin egen fremgang, eller mangel på samme.

Eksempelvis kan en 10-er give følgende points:

  1. 20 - Der skydes en tier og skytten gætter en 10-er. (Skytten ved godt når han skyder godt)
  2. 5 - Der skydes en tier og skytten gætter noget andet. Det er punkt 2 som bruges i dette tilfældet.(Skytten ved ikke en gang når han skyder godt. Måske rent hæld? Frem med selvtilliden!)

Videre kan en nier give forskellige points:

  1. 19 - Der skydes en nier (9) og skytten gætter korrekt kvadrant (+5) og en nier (+5) (Skytten ved godt hvad han laver)
  2. {13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5} - Der skydes en nier og skytten gætter korrekt kvadrant (+5) men trækkes for forskellen som kan være fra 1 til 9. (Skytten ved godt i hvilken retning skuddet gik, men er ikke rutineret nok til at vide helt nøjaktig hvorhen det ramte. Dessuden er dette heller ikke så nemt :-)
  3. 4 - Skytten gætter på skud i en nabokvadrant. (9-5) (Skytten gætter i det mindste ikke på modsat kvadrant)
  4. 0 - Skytten gætter en tier. (Optimist :-) Tieren giver meget, men da skal den også være der.)
  5. -1 - Skytten gætter på skud i modsat kvadrant. (9-10) (Her skal det en del træning til)

Videre kan en otter give forskellige points:

Skyder eliteskytten en otter? Måske. (Jeg driller bare) Men det regnes ud på samme måde som ovenfor.

Næste side    Printervenlig version

Af Arne Flåten. © 2003-2007