21-06-2006

Skudskader og Førstehjælp

Skader på grund af skydning forekommer sjælden. Men jeg har til dags dato aldrig set en skydeklub hvor man har lært førstehjælp hverken almindelig eller med hensyn til skade på grund af skud. Derfor har jeg sat mig for at lave en kort beskrivelse av både skader og førstehjælp i forbindelse med sådanne skader.

Min erfaring har jeg heldigvis ikke fra reelle tilfælde, men fra det jeg har lært i militæret og senere i sivilforsvartes sanitet hvor jeg også underviste i førstehjælp. På ingen måde skal dette betragtes som en indføring i førstehjælp. Det skal betragtes som en huskeseddel til de som allerede kan førstehjælp. For at lære dette skal man gå på kursus og man skal praktisere det i øvelser med jævne mellemrum. Denne side er både en slags huskeseddel og også en påmindelse til organisationer og foreninger om at dette er noget af det som meget tit bliver glemt at sørge for at medlemmer kan noget om. Nok sker der meget sjælden ulykker, men jeg ved at dersom en ulykke sker, så er chancen meget lille for at der er nogen til stede som kan førstehjælp.

Skudskader deles ind i følgende kategorier:
(se Figur)

  • Penetrerende
    • Lav-hastighed objekter
    • Objektet forbliver i vævet
    • Indgangssåret er typisk lille og flosset
  • Perforerende
    • Lav til høj hastigheds skade
    • Objektet går tværs igennem kroppen.
    • Indgangs såret er sammenlignbart med prosjektilets kaliber
    • Udgangs såret er ofte meget større.
  • Afrivende
    • Højhastigheds prosjektiler, artilleri, mortergranater
    • Lille indgangs sår i forhold til objektets størrelse
    • Udgangs sår er oftest gabende med stort tab af væv.
  • Low Speed skade
    • Håndvåben, haglgevær, missil fragmenter
    • Hastighed under 2000 ft/s
    • Energi ca 300-500 joule
  • High Speed skade
    • Rifler og maskingevær
    • Hastighed over 2000 ft/s
    • Op til 3000 joule
    • Propagandering af stres bølger og kavitering
      • Stres Bølje
        • Forflytter sig hurtigere end lyden, selv i væv
        • Ledes svært godt via væskefyldt struktur
        • Forårsager endothel skade og tromboser langt væk fra såret.
        • Kan også frakturere ben langt væk fra såret.
      • Kavitering
        • Objekt med større hastighed en lyden.
        • Resultat af energiforplantning fra objekt til væv.
        • Skadeomfang er afhængig af hastighed og vævets evne til resituering.
        • Ved penetrering er der hurtig frigivelse af energi
        • Væv starter at flyde fremover når energien absorberes.
        • Store kaviteter kan være 30-40 ganger større i diameter end prosjektilet.
        • Negativt tryk foråsager forurensninger at blive suget ind i såret.

Forløbet skitseret

  1. Gør dig klar
    • Du opnår bedre resultater når du arbejder sammen med andre. Der er mange opgaver der skal løses. Få med dig de som står rundt dig! Hvis der ikke er nogen i nærheden, råb "hjælp" så højt du kan.
    • Få hjælp til at tilkalde, ambulance.
      • Læs længer nede på siden ang. dette.
  2. Undersøg situationen
    • Er skadestedet sikret?
    • Kan flere komme til skade?
    • Hvor mange er kommet til skade?
    • Find ud af hvem du skal hjælpe først. Ikke lad dig forstyrre af høje råb eller meget blod. Bevidsløse skal hjælpes først og børn før voksne.
  3. BLÅ-BH
    • Bevidsthed
      • Bevidsthed? Råb, ryste, klapse. Er vedkommende ved bevidsthed så forlad BLÅ-BH
    • Luftveje
      • Rens blod, opkast, slim og eventuelle fremmedlegemer
        1. Bøj hoved
        2. Løft hage
        3. Rens med fingre
    • Åndedræt
      • Se, lyt og føl efter åndedræt. Ånder patienten?
        1. Ja. Forlad BLÅ-BH
        2. Nej. Gå videre med BH
    • Blæs mund til mund
      • Start med 5 hjertekompressioner ved mistanke om kvælning. Åbne luftvejene (bøy hoved bagover og løft hagen)
      • Klem sammen nesen.
      • Blæs rolig ind. Tag munden væk mellem hver indblæsning.
      • Blæs 2 gange
    • Hjertemassage
      • Læg dine hænder ovenpå hinanden, midt mellem brystvortene.
      • Tryk lodret ned, 4-5 cm hver gang.
      • Tryk 15 gange.
      • Fortsæt med 2 indblæsninger og 15 tryk indtil hjælpen kommer
  4. Giv anden hjælp
    • Stands blødning (Beskyt dig selv). Ikke forsøg at fjerne fremmedlegemer i såret. Patienten skal ikke have mad eller væske.
      • Der er tre typer blødninger
        • Arteriel blødning
          • Tryk på det blødende sted. Løft den tilskadekomne kropsdel (ikke ved brud). Læg eventuelt trykbandage. Et tryk skal ikke hodles mere end 5-10 minutter før man slipper lidt og så trykker igen. En bandage skal aldrig åbnes igen af førstehjælperen.
          • Lægger du en Tourniquet så skal den ikke åbnes igen (Afrevet lem). Skriv klokkeslet på panden til den tilskadekomne.
        • Venøs blødning
        • Kapillær blødning
    • Sideleje (Natostilling)
    • Leje ved Sirkulationssvigt
      • Hvis den tilskadekomne bløder meget eller har kold, klam hud, er der fare for utvikling af sirkulationssvigt. Læg vedkommende i chokleje med benene op. Dette gøres ikke ved store indre blødninger. Kendetegnene er, foruden de nævnte, hurtig puls, urolig, uklar, forvirret og tørstig. Ikke giv drikke. Hold patienten varm.

        Dersom en bevidstløs lægges i chokleje, skal en hjælper hele tiden kontrollere at luftveje er åbne ved at holde hovedet til den tilskadekomne bøjet noget bagover og hagen løftet.
    • Hold patienten varm
      • Dæk den tilskadekomne godt til. Læg tøj eller tepper over og under. Beskyt mod vind og fugtighed.
    • Giv omsorg
      • Vær hos den tilskadekomne hele tiden. Snak beroligende, giv trøst og omsorg. Fortæl hvad som har hændt, og hvad som skal ske videre.
    • Overvåg situationen.
      • Tilstanden kan forværre sig. Kontroller BLÅ hvert femte minut.
  5. Afslutning
    • Aflevering
      • Vis vej for ambulancen. Find en egnet landingsplads dersom det kommer ambulancehelikopter. Giv en god rapport til fagpersonalet. Fortæl hvem du er, hvad som har hændt, hvad du tror fejler den tilskadekomne og hvad du har gjordt. Fortæl hvilket kaliber og type ammuniotion som er brugt. Hvad har du gjordt når det gjælder BLÅ-BH?
    • Debriefing
      • Snak sammen
      • Fortæl om følelser du havde
      • Fortæl om følelser du har
      • Lyt til de andre
      • Ingen kritik
      • Støt hinanden

De som tog sit førsthjælpskursus for lang tid siden, vil notere sig at man nu kun vurderer om der er åndedræt og ikke "åndedræt og puls".Det er fordi mere eller mindre uøvede førstehjælpere oftest har målt sin egen puls og fordi der ikke er nogen skade i at foretage hjertekompression selv om et hjerte fortsat slår. Tidligere sagde man det modsatte, men nyere forskning har kastet mere lys over dette.

Det er værd at notere sig følgende:
Børn 0-1 år - Varsle ambulance efter et minut med hjerte- lungeredning, dersom du ikke får andre til at ringe.
Sørg for frie luftvejer ved at føre kæben fremad. Ikke bøj hovedet bagover. Undersøg om barnet ånder. Giv fem brystkompresjoner ved mistanke om kvælning. Fortsæt med 2 indblæsinger (kun en mundfuld luft). Dæk mund og næse med din egen mund. Utfør kompresjonen med to fingre som plaseres midt mellem brystvortene. Tryk ned ca. en 1/3 av brystets dybde, med en hastighet på ca. 100 gange pr. minut. En indblæsing efter hvert 5 tryk.

Børn 1-8 år:
Varsle ambulance efter et minut med hjerte- lungeredning, dersom du ikke får andre til at ringe.
Brug en hånd på trykpunktet. Tryk ned ca. en 1/3 av brystets dybde, med en hastighet på ca. 100 ganger pr. minut. 2 innblæsinger efter hvert 15. tryk

Alle andre:
Tilkald ambulance først. Brug bægge hender som du har lært under hjertekompression. Tempo er 100 gange pr. minut hos alle og frekvens er 2/15

Af Arne Flåten. © 2003-2006