Næste side   Printervenlig version

Terrænskydning DDS

Jeg takker Claus Rittig for hjælp til denne side og udlån af billeder.

Formålet med pistolterrænskydning er - fra forskellige skydestillinger og på begrænset tid - at beskyde faste mål, opdukkende/forsvindende mål og bevægelige mål på ukendte afstande.

Forinden starten af en terrænskydning vil der af starteren blive givet instruks for skydningens gennemførelse.

En terrænskydning består af typisk 8 stationer. Ved indgange til hver station er en tavle med beskrivelse af stationen, og man kan se de skiver der skal skydes på (ligger på jorden ved tavlen).

Beskrivelse af statinen

Læs beskrivelsen grundigt, her står antal mål, skydetid på kal. 22 og grov-kaliber (G+R), skydestilling og nederst specielle forhold, fx. om der er opdukkende eller forsvindende mål.

Skilt med beskrivelse af stationen

Man slutter hver station af med at markere, kridte og plastre.

Markering, kridting og plastring

Terrænskydning skydes med standardpistol kal. 22 samt med grov semi automatisk pistol og grov revolverende pistol kal. 30 til og med kal. 38.



Klasseprogram, terrænskydning
Gruppe Klasse Alder Klasseinddeling % Mærke
Juniorgruppe Jun * -   Juniormærke
Ungdomsgruppe Ung * -   Ungdomsmærke
Senior Gruppe Sen 1 - 15% Guldmærke
Senior Gruppe Sen 2 - 30% Sølvmærke
Senior Gruppe Sen 3 - 55% Bronzemærke1
Veterangruppe Vet -   Veteranmærke
1) - 65% af skytter i klasse 3
*) - Der er ingen forskel på de to klasser andet end at UNG deltager i skydning om præmievåben. Det har derfor ingen hensigt at stille op i Juniorgruppen.

Skydestillinger:

  • Stående skydestilling
    • Skytten kan frit vælge mellem enhånds- og tohåndsfatning, og tohåndsfatning anvendes derfor af stort set alle. Vælger skytten énhåndsfatning, skal våbnet under skydningen holdes og affyres med én og samme hånd.

      Vælger skytten støttehånd, må skytten anvende den frie hånd som støtte for våben, hånd eller arm. I stående klarstilling sænkes hånden.med våbnet forhold til lodret på ikke over 45 grader. Stående Skydestilling - Claus til højre
  • Høj knælende
    • I høj knælende skydestilling vælger skytten selv at benytte ét eller begge knæ. Skytten vælger selv énhåndsfatning eller med støttehånd. I høj knælende skydestilling må skyttens fod/fødder ikke berøre sædet. Benyttes stillingen med begge knæ på jorden, skal begge lår være tilnærmelsesvis lodrette. Høj knælende stiling
  • Lav knælende
    • I lav knælende skydestilling vælger skytten selv at benytte ét eller begge knæ. Skytten vælger selv énhåndsfatning eller med støttehånd. Skytten skal i denne stilling berøre (sidde på) fod/begge fødder. I lav knælende på ét knæ kan skytten endvidere vælge at støtte al-buen på knæet.
  • Siddende
    • Siddende skydestilling må kun anvendes, såfremt der er en bænk, jordvold eller anden forhøjning, som muliggør en sikkerhedsmæssig stabil siddende stilling. Fødderne skal berøre jorden. Skytten vælger selv énhåndsfatning eller med støttehånd. Siddende skydestilling
  • Liggende med støttehånd
    • I liggende skydestilling skal benene pege bagud. Kroppens forside skal helt eller delvis berøre underlaget. Skydning liggende på ryggen er forbudt. I stillingen skal støttehånd anvendes. Stillingen bør kun anvendes én gang pr. konkurrence. Klarstillingen er skydestillingen.

Andre bestemmelser

  • Almindelige bestemmelser
    • Skydestillingen skal fremgå af instruksen for den pågældende station, se tillæg B. Fri skydestilling må ikke forekomme. Skydning med »dårligste hånd« er ikke tilladt. I ingen skydestilling må nogen del af skytten være fremme foran våbnets munding.
  • Beskrivelse af stillingerne
    • I knælende og siddende klarstilling skal våbnets munding pege i jorden 1-2 m foran skytten. Håndfatningen er som anført under stående skydestilling.
  • Målarrangement
    • Skiverne kan opstilles på kant, spids eller skråtstilles som faste mål, eller under alle tænkelige former for bevægelighed, blot sikkerheden overholdes.

      Hårde mål må ikke forekomme.

      Såfremt der opstilles mere end 5 skiver, skal adskillemærke anvendes. Adskillemærker skal være af en sådan art, at de ikke kan forveksles med de opstillede skiver, og de skal placeres med ens antal skiver på hver side, såfremt det er muligt.
  • Visning af skiver
    • Et eksemplar af hver skive, der anvendes på den pågældende station, skal være opstillet ved stopskiltet. Efter arrangørens bestemmelse, kan målarrangementet vises for patruljen før skydningens gennemførelse.
  • Mellem stationerne
    • Mellem stationerne skal magasinet være udtaget af pistoler, og der må ikke være patroner i tromlen på revolverende pistoler.
  • Klasseinddeling
    • Grovvåben skydes i tre klasser: GR = Grovrevolver, GP32 = Grovpistol kal. 32, GPA = Grovpistol kal. 30 - 38 (- kal. 32)

      I praksis bliver dette oftest til følgende:

      Klasse Kaliber
      GP 32
      GPA 38, 357 og 9mm
      GR 32, 38 og 357

       

  • Påklædning
    • Påklædningen er fri.

Udregning af 5%

  1. Alle deltagere med skyttenummer listes op og sorteres efter resultat (bedst øverst).
  2. Gå ned 5% på listen. Er der 100 skytte så er 5% af 100 = 5 (Eventuelt afrunder man til heltal) Dvs. Du går ned til skytte nummer 5.
  3. Det antal point skytte nr. 5 har skudt, er lig 5%.

O-Tal

Har du ikke 0-tals tabellen med, så kan du bruge denne tommelfingerregel:
Dit resultat delt med 5%-skytten resultat ganget med 50 (og herefter de almindelige op- og nedrundingsregler).
Eller du kan downloade den og printe den ud:   » O-Tal GIF

Sikkerhedsafstande (for Skydeleder)

Kal. 22 + ikke kappeklædt .32/38 wadcutter/semiwadcutter. = 1000 m

Pistolammunition kraftigere end ovenstående. (f.eks. kappeklædt 9mm og .357 magnum) = 1550 m.

Næste side   Printervenlig version

Af Arne Flåten. © 2003-2007